28 Januar til 6 februar 2005

 Billeder


Vinterferie med Ruby rejser til Feforkampen i Norge.

Vi havde tilmeldt os fjeldgruppens vinterfjeld kursus i uge 9. Men da det var et krav til deltagerne at man havde minimum en uges skierfaring og Laura stort set aldrig havde haft ski på benene (trods norsk blod i årerne), besluttede vi os for at tage til Norge i en uge for at lære lidt teknik på ski, før vi skulle afsted med Fjeldgruppen. Pga. Lauras studie og Jans arbejde, besluttede vi os for at købe en færdig tur gennem Ruby rejser...Dette kan varmt anbefales. Vi valgte det De kalder en "fællesrejse", hvor man er en gruppe der tager afsted med en rejseleder. Når man kommer frem er der købt mad ind til hele ugen, så deles man op i madhold og skiftes så til at lave mad. Vi blev noget overraskede da vi opdagede at vi faktisk var nogle af de yngste på turen. Stort set alle de andre var 60+...Men det endte dog med at være rigtig hyggeligt, og det var som at have omkring 40 bedsteforældre i en hel uge. Vi fik øvet en masse skiløb. De første dage var de værste, da vi ikke rigtig havde styr på det med st smørre skiene, og derfor havde problemer med bakkerne. Men der gik ikke langtid før vi var ude med oppakning og øvede os i at lave spor i sneen. Den var en dejlig tur, og vi fik rigtig leget med vores nye kamera som vi købte i Japan.