Dagbog fra rejsen til Japan sommer 2004

Søndag d. 8. Aug. 2005

Ankom til Tokyo om formiddag. I lufthavnen skulle vi have mødt Kiku, men han var ingen steder at finde. Efter en time fandt vi endelig en internet cafe. Her opdagede vi at Kiku har set forkert på datoen og havde været i lufthavnen dagen før for at hente os. Men vi fik et telefon nummer vi kunne ringe på og efter længere tids bøvl med at finde telefonkort og telefonboks så fik adressen på hans hotel. Det lykkes at komme til Tokyo med det rigtige tog og samtidig finde en taxi til hans hotel. Om aftenen tog vi indtil til Akihabara for at se på elektronik butikker og for at finde en restaurant. Vi overnattede vi Kiku inden vi skulle videre på eventyr i Japan.

Mandag d. 9. Aug. 2005

Vi stod tidligt op og tog toget til Kyoto. Vi havde bestemt for Kyoto fordi det var en gammel hovedstad i over 1000, hvorefter Tokyo blev hovedstad omkring år 1860. Da vi skulle have fat i en taxi, var vi nødsaget til at receptionen til at tegne de japanske tegn på et stykke papir til os, så vi kunne kommer til banegården. På banegården fik vi fat i vores allerede købte togkort som gjaldt i 14 dage. Kortet gav os mulighed for at rejse ubegrænset i Japan i 14 dage, og vi havde også rejst til at bruge de fleste hurtig toge Shikanze, det gav en enorm fleksibilitet. Da vi ankom til til Kyoto forsøgte vi at ringe rundt til nogle hoteller for at finde plads til et par dages overnatning, men der var ingen ledige værelse nogen steder. SHIT. Vi var åbenbart ankommet til den største højtid i området. Vi fandt turist informationen i byen og her var det åbenbart meget naturligt at det var turist information der hjalp med at finde værelse. Vi fik således tre forskellige hoteller vi skulle skifte med i den uge vi var i Kyoto. I alle de senere byer vi besøgte var de en enorm hjælp at have japaner til at ringe rundt for at finde overnatning. Vores første besøg var til Kejserpaladset Ninoman place. Her gik vi på de knirkede nattergales gulv og så den kinesiske port. På vej hjem skulle vi på toilet og opdage at der var ikke mere end en revne i gulvet. Laura var nød til at have en nærmere forklaring hvordan det skulle anvendes. Bagefter besøgte vi endnu Kyoto garden. Her så vi et lille bedehus omgivet af en sø med en masse skildpadder. På vej hjem fandt vi en butiksgade. Her var alle mulige butikker. Vi købte en taske, pung kort og hat. Laura havde krampe i benene den første nat.

Tirdag d. 10. Aug. 2005

I dag gik vi ned til stationen for at besøge turistkontoret, for at skrive os op til forskellige rundvisninger og sende e-mails. Men der var lukket så vi tog til toget Himeji for at besøge det store slot Himejo Castle. Det var utrolig varmt og på paladset grund var det ikke tilladt at spise eller drikke. På vejen hjem spiste vi en madpakke med sushi som er utroligt normalt at spise, når man har travlt, det kostede 800yen ca. 40 kr. På vej hjem fra stationen i Himeji gik vi igennem et shopping mall, dvs. nogle gader overdækket af et tag, som holder sol og regn ude. Her købte vi nogle bøger til at skrive om turen i og nogle postkort. Efter at have besøgt paladset gik vi til Hyogo Prefectural Museum of History. På vej derhen havde vi hørt nogle lyde der minde om kampsport. Vi blev inviteret ind i en sportshal hvor en masse drenge dyrkede Kendo. På museet så vi en kvinde blive iklædt den traditionelle dragt. På vej hjem fik Jan en lille lur.

Onsdag d. 11. Aug. 2005

I dag gik vi igen til stationen for at melde til rundvisning på de sidste paladser i Kyoto. Men på turist kontoret sagde de vi skulle tilmelde os ved kejserpaladset Kyoto Gasho. Så vi lagde planerne om og gik i stedet til Toji er tempel sydvest for stationen. Her fordrede vi karper. Derefter gik vi til Sanjusangen-do med de mange kanoon statuer. På sammen vej som dette tempel lå lige overfor et andet midre tempel hvor vi listede os ind. Efter dette gik vi en lang tur op til det vist nok største tempel vi har set indtil nu. Nemlig Kiyomizudera. Vejen dertil gik op ad en lige gade dekoreret på hver side med farvestrålende butikker. I en af disse butikker købte vi en vifte med japanske tegn. På templepladesen købte vi en billet for at se ”hemmelighedernes buddha”. Ingen af os vidste hvad det var vi skulle se. Men vi gik ned af en trappe hvor vi skulle holde i en snor. Der var meget mørkt d og snoren førte os forbi en sten med et tegn på. Stenen var det eneste oplyste. Templet lå på et bjerg og vi fik nogle smukke billeder af udsigten. Derefter gik turen hjem, hvor vi gjorde holdt på en lille cafe der var fyldt med alverdens børnebøger på alverdens sprog. Der var meget hyggeligt og et stykke afbræk fra travlheden på gaderne. Aftensmaden nød vi på en lille fastfood restaurant med japanske specialiteter.

Tordag d. 12. Aug. 2005

Vi stod tidligt op og gik til kejserpaladset ”Kyoto Gosho”. Der var vi 9.15 da vi skulle søge om tilladelse til at komme ind på paladset, vi fik en guidet rundtur som startede kl. 10.00 vi fik ikke lov til at se hele paladset, hvilket vi formoder er fordi paladset stadig er residens for kejser familien, selvom de kun bruger det sjældent. Vi skulle også have set Sento Gosho men det kunne vi ikke få tilladelse til at se. Igen i dag var det ekstremt varmt, men luft fugtigheden er faldet. Derefter gik vi ned og besøgte to aktive templer som lå nede ved banegården. ”Higasih Honganje” og ”Nisih Honganje”. Og samtidigt nåede vi at opleve en gudstjeneste ved Nishi Honganji. Yderligere fik Jan opfyldt en drengedrøm idet han fotograferet ved siden af en asiat, det var nemlig Laura der var klædt ud som Geisha. (Jan er i gang med en øl, og det er ham der diktere). Dagen sluttede på toppen af Kyoto banegård (15 sal) i stegende hede med blandet japansk mad som billedet viser.

Fredag d. 13. Aug. 2005

I dag har Laura fået valgmuligheden mellem cykel eller gå ben. Laura valgte den billige løsning, benene. Dagens rute var godt nok flad men med en distance på 20 km. Dagens første attraktion var det fantastiske smukke gyldne tempel, her fandt vi forskellige gaver. Spisepinde til Anna, en lille bøn til Marie som ønsker ”good match”. Lidt brevpapir til Marie og en klud til Barbara. Derefter gik turen videre til den modsatte ende af byen hvor søvltemplet lå, som er opført af barnebarnet til grundlæggeren til guldtemplet. Dette var dog ikke så imponerende som guldtemplet men igen var templet omgivet af smukke haver. Her efter gik vi ned til Heian templet som er bygget for at fejre Kyoto’s grundlæggelse som Japans hovedstad. Selve området består bare af tempelporte ”torei” hvilket er imponerende grundet deres størrelse mens haverne der omkredser området er rent ud sagt fantastiske. Mens vi var i haverne lykkes det Jan at opsnappe lydene fra kampsport og straks blev alt andet ligegyldigt. Vi hastede ud af templet for at få nysgerrigheden stillet. Det var en turnering i kendo. Efter dette valfartede vi nok engang til turistkontoret for at tjekke e-mails. Men Kiku havde endnu ikke skrevet. Derfor er det endnu uvist hvad der skal ske i morgen. På stationen spiste vi aftensmad på en lille fransk inspireret cafe og vendte derefter næsen hjemad. Nu sidder vi og plejer vores ømme fødder mens vi spiser chips og drikker cola.

Lørdag d. 14. Aug. 2005

I dag er det tid til at skifte by. Vi skulle mødes med Kiku i Osaka. Så vi forlod vores hotel med fuld oppakning. Laura fik en lille gave i receptionen for at udfyldt et spørgeskema. Vi tog det stille og roligt tilbage til stationen hvor vi fandt en hyggelig plads. her fik vi os lidt cola, men vi gik dog hurtigt igen, da en flok bumser blev ved med at glo på os og spørge om alt muligt som vi ikke forstod. Derefter gik vi ned p den franske cafe og læste i rejse bøgerne for at planlægge resten af turen. Da vi havde fået kulden gik vi op for at tage toget til Osaka. På Osaka station fandt vi efter længere tids søgen turist kontoret og fik adressen på vores nye hotel. Osaka Umeda hotel. På stationen stod en pige godt majet ud på en trappe og sang. Vi fandt snart hotellet og fik afleveret vores bagage. vi begav os mod ”Osaka Castle” hvor vi på vejen spiste en nuddel suppe på en lille snusket reastaurant, hvor de virkede ret sure. På vej mod slottet kom vi gennem Osaka business kvarter og slum kvarter. Der var mange hjemløse og det er første gang vi oplever det her i Japan. Slottet var smukt og der var en stor udstilling indvendig. Laura faldt i søvn på skødet på Jan da vi sad og så en film i slottets biograf. tilbage til hotellet tog viet tog, men det var et mindre tog end det vi har kørt med hidtil og det var ikke let at finde det rigtige da alt stod på japansk. Vi måtte spørge os for og det lykkes da også til sidst. Efter et tiltrængt koldt bad på hotellet gik vi på jagt efter øl. Om aftenen var vi heldige at finde amerikansk film som vi så mens spiste og drak provianten.

Søndag d. 15. Aug. 2005

Vi fik endelig fat på Kiku søndag morgen og han havde taget nat toget fra Tokyo til Osaka så han var meget træt. Vi aftalte derfor at vente med at mødes med ham til om aftenen. Derfor valgt vi at begive os ud på egen hånd til Osaka akvarium som vi havde set reklame for ved vores ankomst til stationen i Osaka. Billetterne kunne købes i receptionen og fik da en guide over togene så vi kunne finde derud. vi fik os lidt af en overraskelse da vi kom til akvariet, for vi vart ikke de eneste der havde valgt at tilbringe dagen med fiskene. Køen var enorme og den var lige ved at tage modet fra os, men billetterne var betalt så vi stillede os pænt i rækken. heldigvis gik det hurtigt lige som alt andet i Japan og vi var snart inde, men har var også en del mennesker som vi lod os glide med strømmen. Vi gik forbi mange akvarier, hvoraf det største indholdet 5,4 ton vand???. Her var alt fra Nemo fisk til store hval hajer. ude igen var Jan ved at gå helt i fisk da Laura brugte et godt stykke tid på souvenir shoppen hvor hun fandt en glas med hoved attraktionen, den store hvalfisk til Torsten. Hjemme igen faldt vi straks i søvn på sengen og vågnede efter nogle timers tiltrængt søvn. omkring 19:00 kom Kiku og vi blev vist rundt i Osaka downtown. Her gik vi over girl hunting bridge som er en bro i Osaka hvor drengene spørge pigerne ud. Vi fandt en lille restaurant som så indbydende ud og selvom ingen af os var rigtige sultne fik vi alligevel bestilt for meget som altid. Vi fik blandt andet omelet med blæksprutte ål suppe friturestegt tofu friturestegt kyllingebrusk og meget mere. Kiku forsøgte at forklare os hvad maden bestod af, og der gik noget tid før vi forstod at en otte benet fisk med trut mund var en blæksprutte. Men vi får da prøvet lidt af hvert. Vi er dog enige om at brusk er ingen succes. Den kan japanerne have for sig selv. Selvom Kiku påstod det var meget sundt. Før vi brød op aftalte vi med Kiku at blive i Osaka til tirsdag for at mødes med ham i Nara hvor vi skulle til aet kæmpe tivoli samt se nogle varme kilder.

Mandag d. 16. Aug. 2005

Vi tog til Nara da vi først skulle mødes med Kiku tirsdag. På stationen i Nara fandt vi turist info hvor de tilbød os en guidet tour med en studerende. Vi sagde selvfølgelig og drog af sted fora t mødes med Megumi som pigen hed. På vej mod møde stedet spottede Jan en Mcdonalds og sulten meldte sig. Så vi gik ind for at få en menu. Megumi var en meget stille pige men hun tøede lidt op ad vejen. Hun viste os forskellige templer i Nara. her under Todai-ji og en 5 etagers pagode. vi gik også en tur i Nara park hvor Laura nærmest blev overfaldet af sika hjorte, da hun havde købt foder til dem. Vi gik også på det historiske museum i Nara fora t se en udstilling om koreansk kongegrave. ved 4 tiden sagde vi farvel til Megumi og gik ned i byen for at se på butikker. Vi havde besluttet at blive i byen til alt blev mørkt for at se templerne om aftenen. noget af tiden fordrev vi med spillemaskinerne i Segaworld. Et populært spillested her i Japan. Laura fandt en maskine med peterplys bamser og efter godt 700 yen havde hun med en hel af Jans hjælp vundet en lille bamse. Da mørket faldt på gik vi en tur op til templerne igen for at tage nogle billeder. og derefter gik turen hjem med et kort stop på Mcdonalds. det havde været en spændende dag og vi var glade for at have guide med, for vi meget mere ud af tempel og museum besøg. Megumi fortalte blandt andet at de 12 vogtere i buddhismen har forskellige dyr på deres hoveder, hvilket svarer til de 12 japanske år. II år der er det abens år.

Tirdag d. 17. Aug. 2005

Vi stod tidligt for at tage til en station i Goido, hvor vi skulle mødes med Kiku og hans kæreste Mizuzu. De havde lånt hendes brors bil en noget usædvanlig bil med alt det udstyr man kan forestille sig minidisc, fjernsyn dvd mm. vi skulle i en amusement park, og det tog ca 3t at køre dertil. Hele morgenen havde det regnet og vejret var stadig lidt ustadigt. Så vi vidste ikke hvor mange aktiviteter der ville være åbne. På vejen tog vi en af Mizuzu veninder med. vi fik prøvet en del rutschebaner både Jan og Laura var ikke specielt glæde for dem, og vi havde en del hovedpine da vi gik ned for at spise frokost. Gik også her i en slags spilleland og Jan vandt en lille panda til Laura. derefter tog vi til en outlet shop hvor købte lidt make-up da det var ved at være aftenkørte vi til Nara fora at bade i en varme kilde. det var en fantastisk oplevelse da det på det tidspunkt regnede og tornede og det meget stemningsfyldt at sidde i de små bassin og se op på himlen som nu og da blev oplyst af lyn. herefter kørte vi til Mizuzu’s forældre restaurant hvor vi nød et overdådigt måltid for kun 2000 yen pr person. et måltid som Kiku mente skulle have kostet i det mindste 10000 yen pr person. Laura smagte en japansk drink af en slags saki md lime MUMS. vi satte Mizuzu’s veninde af og kørte til et ”love hotel”. Det var en oplevelse for sig. Kiku og Mizuzu skulle også bo der. De fortalte at det var meget normalt for unge par at overnatte. specielt dem der stadig bor hjemme, og gerne vil have lidt privatliv. vi nød en øl i badekarret efter at vi havde grinet en del over kareoke anlægget, den enarmet tyveknægt, dildo købe ,maskine og pornofilm på tv, som alt sammen befandt sig på værelset. Lyset kunne også justere i rummet med et blødt skær samt glas på loftet og væggene.

Onsdag d. 18. Aug. 2005

Vi vågnede på Love hotellet, for at indtage den morgenmad vi fik udleveret gennem denne lille lue i gangen, hvorfra vi aftenen forinden havde modtaget to store krus øl. Efter middagen blev vi låst ud. Det viste sig at man skulle ringe til receptionen for at komme ud, så vi fik fat i Kiku som forklarede receptionen at de godt måtte låse os ud ved 10 tiden. Derefter kørte Mizuzu os til Osaka Station, hvorfra vi tog toget til Hiroshima. Her fandt vi et turistkontor, hvorfra vi bestilte hotel. Vi valgte det billigste da gårsdagens aktiviteter havde gjort et seriøst i resten af vores pengebeholdning. På vejen til hotellet stoppede vi i Hiroshima Memorial Park, hvor der ligger et center for Udlændige. Her var det muligt at tjekke e-mails og sendt mail til alle dem derhjemme. Da vi ankom til Hoteller ”Sansai” blev vi meget overrasket, det var meget lille og mindede mere om en privat bolig, end et hotel. Men vores vært virkede meget sød. Hun tog et billede af os til hendes samling som hang på væggen ved trappen. Vi gik ned i byen for at se på butikker og finde et sted at spise. Der var en ”Dansk Mad” butik ved navn Andersen. Men alt var meget dyrt, så vi fandt en italiensk restaurant, hvor vi fik pasta.

Tordag d. 19. Aug. 2005

I dag stod vi tidligt op for at tage færgen til øen Miyajima. Men da vi ankom til stationen hvor vi skulle med toget til færgen, fortalte de at færgen ikke skulle sejle i dag på grund af blæst. Blæsten var grundet en tyfoon. Vi gik derfor noget skuffede tilbage til Hiroshima Memorial Park. Her sad vi og ventet til centeret for udlændige åbnede så vi kunne tjekke vejrudsigten de kommende dage. Her kunne vi se at næste dag skulle bringe opklaring. Derfor besluttede vi at besøge museet i forbindelse med Hiroshima Memorial Parkog så tage til øen Miyajima dagen efter. Museet var meget spændende men det var uhyggeligt at se billederne af alle ofrene. Resten af dagen gik med at dase rundt i byen.

Fredag d. 20. Aug. 2005

Endelig lykkes det at komme til øen Miyajima hvor der var en berømt Toriport foran Itsukushima templet. Men da vi havde besluttet at de sidste dage skulle være sparedage så vores primære mål var at bestige bjerget Misen på øen, i stedet for at besøge flere templer, hvor man skulle betale adgangspenge. Da vi ankom til øens færgehavn blev vi modtaget af en hær af sikahjorte, som vi måtte fodre inden vi begav os ind på øen. Vi gik først på så tæt vi kunne på templerne og pagoderne inden bestigning. Vi begyndte opstigning med lidt besvær da det viste sig at der var langt flere stier i virkeligheden end på kortet. Turen gik gennem tæt skov og undervejs skulle vi i følgen en brochure møde vilde aber, hvilket Laura glædede sig meget til. Men det eneste vildt vi så på vej opad var et firben to edderkopper og en sikahjort på toppen. Udsigten var fantastisk og bestigning blev belønnet med en cola vi købte på toppen. Så gik turen ned igen. Noget skuffet over ingen aber at have mødt gik Laura og så ned i jorden da hun pludselig for sammen. Foran hende på stien snoede en slange ca. 1 meter lang og sort. Slangen blev lige så forskrækket som Laura, så inden Jan fik kameraet frem så var slangen væk. Nedstigningen gik hurtigere og på færgeturen fik vi taget et billede at portene fra vandet. Vi gik tilbage vores hotel hvor vi havde efterladt vores tasker. Men værtinden var der ikke så vi gik op for at skrive e-mails og købe gaver til Lauras forældre samt nogle skåle til os selv. Da vi havde spildt torsdag på grund af tyfoonen og først besøgte øen Miyajima fredag ville vi først være i stand til at forlade Hiroshima sent, hvilket ville gøre det svært at finde et hotel et nyt sted, da turistkontorerne ville være lukket når vi kom frem. Derfor valgte vi at tage til Tokyo ca. 700 km væk med Shinkazen og overnatte ved Kiku. Derved ville vi også kunne lade vores tunge rygsække blive i Tokyo når vi skulle bestige Mount Fuji-san.

Lørdag d. 21. Aug. 2005

Kiku var lidt trætte af os, da vi ankom meget sent fredag aften. Men vi synes det var dumt at betale for hotel i Tokyo. Lørdag morgen tog vi op til Turistinfo. Vi havde tre muligheder; Nikko, Kamakura eller bestige Mount Fuji. Da vi havde Japan Rail Pass til søndag ville vi minimere omkostninger mindst muligt og vi valgte derfor at tage til Nikko først da det var dyrest mht. transport og derefter til Mount Fuji. Vi tog toget direkte til Nikko, hvor der i den omkring liggende skov er en række fantastiske templer samt mausolaet for en shogun ”Leyusa Tokuga” mange af templerne er markedet af FN som ”important world heritage”. Hvilket gjorde stedet endnu mere fantastisk er at man for 400 år siden plantede 2000 ceder træer. I dag er der ca 1300 tilbage, men det giver en fantastisk kulisse når man har disse kæmpe træer omkring sig. Derefter besluttede vi os for at begive os mod det hellige bjerg Mount Fuji. Vores første stop på vejen inden toppen var byen Fuji-Yoshida hvor vi ville finde os et hotelværelse og starte bestigningen næste morgen. Men da vi ankom var alt optaget så vi overnattede på en bænk på stationen. Her skiftedes vi til at sove, men det var meget koldt den aften så vi fik sparsomt med søvn, hvor Jan skulle starte med at forsøge at sove, men det var så koldt at det ikke lykkes. Derefter forsøgte vi os i en overdækket del af stationsbygningen men lige da Jan var ved at falde i søvn blev han vækket af Laura der var ved at dø!!!. Heldigvis åbnede stationens venteværelse kl. 05 og her fik vi ca. 2 timer på øjet.

Søndag d. 22. Aug. 2005

Efter lidt proviantering tog vi en taxa ud til starten af ruten, og vi tog de første skridt mod toppen kl 9. Den normale rute starte først på 2300m ved det der hedder station 5, som er en stor samling af turist butikker. Vores rute som startede ved foden af bjerget lige uden for byen og startede ved 1000 meters højde. Turen til station 5 er ca. 8 km. Turen var meget smuk med flot skov og krat. På vejen så vi et skilt med bjørne i området så vi var lidt påpasselige og sørgede for at larme en del undervejs så vi kunne undgå de store bamser. Vi tog turen lyntempo og nåede station efter 2 en halv time og vejret var super dejligt. Fra station 5 blev vejret overskyet og det regnede lidt, vi nåede op i 3000 meters højde efter yderligere 2 en halv time. Laura havde nu en del hovedpine og var træt da vi ikke havde fået ret meget søvn natten før. Jan besluttede at vi ikke skulle gå videre så vi fandt et sted at overnatte for at undgå yderligere højdesyge. Det var ligeledes begyndt at regne og vi havde slet ikke medbragt udstyr til at bestige bjerget i denne slags vejr. Vi havde kun medbragt en tynd jakke samt tynde bukser og sandaler. Samtidigt var træt af at bære al Laura bagage også. Stedet var hyggeligt og vi kunne efterhånden godt mærke at vi ikke havde sovet natten forinden. Vi tog os en middagslur, fik lidt mad og gik i seng. Men vi osv. problematisk da vi på grund af højden havde hovedpine og meget forhøjet plus. Om aftenen begyndte parret ved siden af os at hygge men stoppede brat da Lauras nygerrige blikke blev opdaget.

Mandag d. 23. Aug. 2005

Næste morgen vågnede vi og pakkede vores grej så vi var af sted omkring kl. 6.45. Selvom det havde regnet og blæst hele natten og vi kun havde bare tæer i sandaler, besluttede vi at fortsætte mod toppen. Undervejs tog blæsten til og det blev koldere og det skiftede mellem regn og fugtige skyer. Jan besluttede at Laura skulle gå forrest så Laura kunne bestemme tempoet, vores tæer var meget kolde, kridt hvide. Selvom vi mente vi havde et lavt tempo overhalede vi mange japanere, hvilket gav dem en morskab da de pegede på vores tæer og sagde bla. andet ”sandaler” og grinede. Ruten var efterhånden blevet til en klatretur og blæsten tiltog kraftigt så man skulle passe på at man ikke blev blæst bagover så man faldt af ruten og fik nogle værre knoglebrud, da bjergsiden var meget stejl. Undervejs overhalede vi en skoleklasse som var på udflugt med deres forældre, de havde en filmhold med sig på turen, så det tog et stykke tid at komme forbi da ruten var smal. Det var svært at vide hvor langt der var igen fordi alle skiltene var på japansk og tågen var så tyk at man knap nok kunne se 10 meter væk. Lige inden Laura var ved at gå til fandt vi et sted hvor vi kunne få nudler og grøntsagssuppe. Her blev det til nusse tid for tæerne for de var stivfrosne. Jans tæer var helt hvide og kolde som is så det tog et stykke tid inden der kom i farve igen i dem. Da vi var tøet op var det tid til at sætte det danske flag på toppen af Mount Fuji. Men vi havde ikke bevæget os mere end 10 meter før vi igen måtte søge ly, vinden var så kraftig og da vi ikke havde ret meget tøj på blev vi nedkølet så hurtigt at det ikke var sikkert at gå videre. Vi gik ind i en shelter for at få varmen igen, og her opdagede vi at vi stod på toppen men grunden tågen kunne vi ikke se noget som helst, og vidste ikke at vi stod på toppen. Vi stop på randen af Mount Fuji. Men forsøget at gå rundt langs randen men det var næsten ikke muligt at stå op på grund af blæsten, så vi valgte i stedet for at gå ned igen. Så vi gik i ly og fandt et par tørre strømper frem, det var vores belønning for at nå toppen og fik vi doneret nogle plastikposer af nogle japanske turister. Som altid er der stor forskel på opstigning og nedgang. De første 800 meter gik ned af den samme rute. Vi mødte skolekassen hvor alle børnene tudede og græd helt vildt. Da vi kom ned på selv nedstigningsruten mødte vi et par som arbejde på en amerikansk. Dem fik vi en lang sludre med. Det var sjovt at hvordan vi kunne udveksle oplevelse om det japanske samfund med dem. Det vi kom ned til station 5 fik vi et lift af det par vi mødte til den nærmeste togstation hvor vi kunne tage et tog til Tokyo. Vi ankom til Tokyo og efter et stykke tid fik vi fat i Kiku og blev indlogeret i hans lejlighed hvor vi fik et tiltrængt bad.

Tirdag d. 24. Aug. 2005

Nu har vi efterhånden oplevet meget i Japan. Hovederne er fyldte med tanker og vi er ved at være lidt utålmodige mht. at komme hjem. I dag tog vi en stille dag og gik gennem kejserens have. Vi fandt et lille bitte museum hvor der faktisk var en del dansk porcelæn som var givet som gaver til de japanske kejserpar. Herefter begav vi os hen til det nationale stadium, da Jan ville se om der var mulighed ofr at overvære noget mere kampsport. Stationen hed Nippon Budokan, og er for kampsporten hvad parken er for fodbold. Da vi ankom var man i gang med opvarmning af 1500 børn i Kendo til en stor ungdomsturnering. Resten af dagen gik med shoppe i ”Akihabara” hvor vi købte en digitalkamera.

Onsdag d. 25. Aug. 2005

Så er turen ved at være slut og vi er for en tid mætte med oplevelse og indtryk. Japan er et land med alt hvad hjertet begær. Her er alt fra smuk natur til stresset storby. I dag tog vi ud for at shoppe. Men det blev kun til nogle cd’er, derefter fandt vi en lille cafe hvor vi kunne slappe af fra stresset i byen. Alt her i Japan er organiseret selv på rulletrapperne er der en uskreven regel om at stille ind til siden selvom man er de to eneste på trappen ”siden afhænger af hvilken by man er i”. Kulturen er velfungerende, ved togene er der markeringer hvor folk skal stå få at komme ind i vognene. Men står du og sover i en kø bliver du overset for alt skal gå så hurtigt, hvilket kan virke stressende men det er med til at effektivisere tingene. Vejret har ændret sig meget siden vi ankom for 3 uger siden. Vi ankom til sol og høj luftfugtighed og nu er det mere køligt med lavere luftfugtighed men dog stadig varmt nok til short og t-shirt.

Tordag d. 26. Aug. 2005

I dag tog vi af sted til Tokyo station for at få styr på tidspunkt og billetter. Vi måtte spørge tre forskellige Japan-Rail JR kontorer for at være helt sikker på hvilket tog vi skulle med, da folk var meget dårlige til engelsk. Derefter gik vi en tur omkring stationen for at finde en stormagasin hvor Laura kunne købe marsmellows. Men vi fandt ingen marsmellows og besluttede at tage en pause på Wendys hvor vi fik burger og donugts mens vi læste bøger og Laura fik en lur. Ved 6-tiden skulle vi mødes med Kiku men han fik først sent fri så vi gik tilbage på hotellet for at mødes med ham. Vi gik derefter ned til en restaurant få at for nogle drinks og en middag. Vi smagte varm saki, mere rå fisk, brusk på pinde og meget mere.

Fredag d. 27. Aug. 2005

I dag stod vi tidligt op for at toget fra Tokyo station kl. 6.13. nu går turen hjem til Danmark. Det har været en hyggelig og sjov rejse. Og denne rejse har givet anledning til mange fremtidige drømmerejser. Men nu kalder job og skole for en tid igen.